Vi arbejder for, at Trælasten bliver byens bedste nabolag og et skønt hæng-ud-sted for beboere og lokale.

Langs Vestre Ringgade, Silkeborgvej og omgivet af naturen ved åen ligger den 36.000 m2 store DT-grund. Grunden har indtil nu huset to store byggemarkeder, og lokale kender stedet for træ, byggematerialer og industri.

I de kommende år bliver området transformeret til cirka 70.000 m2 blandet bolig og erhverv.

Vi bygger boliger til en bred gruppe mennesker – fra studerende, singler, små- og storfamilier og livsstilsboliger til 50+.

I gadeplan kommer der små butikker, værksteder, caféer, fælles kontorer og masser af grønt. Alt sammen fordi vi ønsker at gøre Trælasten til et skønt sted at bo og besøge i fremtiden.

Teamet bag Trælasten er bygherre PensionDanmark og rådgiverne CASA, Gehl og BRIQ. På Northside 2019 stod hele holdet klar langs Aarhus Å for at møde interesserede borgere og festivalgæster. Vi fortalte om planerne og fik gode input til projektet.

VIDEO

Tag med og hør stadsdirektør Niels Højbjerg fortælle, hvordan Trælasten er en vigtig brik, som skaber sammenhæng mellem Aarhus midtby, åen og området omkring Silkeborgvej.

play
close

Går alt som planlagt, byder vi de første beboere velkommen på Trælasten i starten af 2023.

Når det nye Trælasten er opført, vil der være 500-600 nye boliger – og ca. 14.000 m2 inspirerende erhverv og handel.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, og lokalplanen forventes at ligge klar i slutningen af 2020. I starten af 2021 starter vi byggeriet langs åen og bygger området syd for Daubjergvej først.

Trælasten husker sin historie

På Trælasten har der været lokal produktion og industri igennem tiden. Vi tager historien med videre i den nye bydel.

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke dette banner.